Sissel-Jo Gazan
(f. 1973) Som femårig tog hun med sin mor ud at sejle på træskibet Shearwater og tilbragte et par år i Middelhavet, hvor hun skiftevis blev undervist af sin mor og gik i de lokale skoler. Siden har hun rejst i det meste af verden og skrevet flere af sine romaner under længere ophold i bl.a. Portugal og på Filippinerne.Trods udlængsel og rodløshed slog Sissel-Jo sig i 1997 ned i København for at læse på universitetet og blev i 2004 færdig som biolog. Tre måneder efter sin kandidateksamen flyttede hun til Berlin, hvor hun nu er bosat. Ud over at skrive romaner, arbejder hun freelance for Ugebladet Femina. Har tidligere udgivet romanerne Når man kysser i august, Et barn for sig, Vigtigt at vide om Ludmilla og Dinosaurens fjer.
Læs mere